Naturens Mad

Brændenælde-brød

Ca. 24 små flütes (kan fryses)

Brændenælde-brød

Brændenælde-brød

Du skal bruge:

ca. 1 litermål brændenælder (gem evt. nogle pæne blade til pynt)

50 g gær

1 dl vand

1 tsk. sukker

1 tsk. salt

½ dl neutral madolie (f.eks. rapsolie)

½ l yoghurt naturel

1 æg

75 g havregryn

100 g hvedeklid

ca. 1 kg hvedemel

 

Gæren udrøres i vandet. Salt og sukker tilsættes. Brændenælder blendes eller hakkes fint. (husk at bruge handsker) De blendede/hakkede brændenælder samt olie, æg og yoghurt røres i dejen. Herefter tilsættes havregryn og hvedeklid. Til sidst tilsættes hvedemelet lidt efter lidt, indtil dejen får en passende konsistens.

Dejen æltes godt igennem (selv bruger jeg altid min røremaskine til gærdeje), og hæver tildækket min. 30-45 min. Dejen formes til små flütes eller boller og efterhæver 30 min. Hvis man ønsker at pynte brødene med brændenældeblade, skal de trykkes fast på brødene inden efterhævning (husk igen handsker 😉 )

Brødene sættes i en kold ovn som sættes på 180 grader (varmluft) og bages 30-40 min.